Kvalitativa studier

Kvalitativa studier

Formål

Kan bruges til at få dybere indsigt i et marked, et segment, en type beslutningstager osv. Ofte kan der udarbejdes problemstruktur, koncepter, services, kommunikation m.m. på grundlag af de kvalitative studier. - Undertiden testes der også budskaber, salgsmaterialer eller produktideer.

Andre kunder bruger de kvalitative studier som grundlag for at planlægge og gennemføre større kvantitative analyser. Eller som led i en strategiproces.

 

Metode

Vi vælger fra en ”værktøjskasse” af kvalitative metoder, som vi selv har udviklet gennem 30 år. Metoderne er justeret i takt med den teknologiske udvikling.

Et af vores specialer er dybdeinterview med respondenter via telefon eller TEAMs.

 

Vi har udviklet projektprocesser og interviewteknikker til enhver form for B2B problematik:

  1. Problemstillingen bearbejdes grundigt med det sigte at uddanne vores
    executive researchers til en kvalificeret og interessant dialog med respondenten.
  2. Executive researchers er udstyret med en vejledende
    interviewguide i emnet baseret på vores erfaring fra flere hundrede dybdeinterview.
  3. Executive researchers på et projekt rapporterer løbende til den projektansvarlige. Dvs. at de efterfølgende interview kan optimeres i ønsket retning. Dvs. trinvise
    justeringer af interviewguiden.
  4. Researchers uddannes internt og kan udføre interview på modersmål eller engelsk.
  5. Vi anbefaler 6-8 dybde-interviews per segment,
    arketype eller lignende.

 

Output

Den indsigt, som vi opsamler via interviews, kan vi viderebringe på flere ”formater” - ubearbejdet eller bearbejdet i ønsket grad.

Er der lavet dybdeinterview i et miks af TEAMs interview og telefoninterview, vil kunden blive rapporteret i formaterne ”videobånd” og ”skriftligt referat” af hvert interview. Referatet indeholder udvalgte, relevante udsagn og er ikke en ordret transskribering.

Vi tilbyder flere typer bearbejdning af videobånd eller referater.

Det mest enkle er et Management Summary, hvor vi skaber overblik og struktur samt giver nogle retningslinjer.

Vores normale Aalund Rapport fokuserer på ”findings”, der relateres til undersøgelsens prædefinerede mål på den ene side. Og på den anden side angiver løsninger i form af koncepter, strategier og lignende til virksomhedens udfordringer.

 

Levering

Vi anbefaler, at referaterne / videos tilgår vores kunde til gennemsyn som en midtvejs aktivitet.

Dvs. relevante projektdeltagere hos virksomheden (brugere / beslutningstagere) mødes til en workshop med Aalund, hvor ”findings” diskuteres ud fra deltagernes jobmæssige og erfaringsmæssige forudsætninger. – Alle har læst de samme referater, men ser forskellige ting i dem.

Vi opfordrer deltagerne til at lægge vanelæsning væk. Per instinkt leder de fleste referatlæsere efter ligheder mellem respondenterne og prøver at gruppere dem eller lave gennemsnit for at danne struktur og retning.

Vi opfordrer vores workshopdeltagere til i stedet at agere som ”guldgravere”. De skal ikke lede efter respondentudsagn, der ligner hinanden, men betragte hvert enkelt referat som et sted, hvor der måske kan findes små stykker ”guld”. Og et særligt interview kan være det ”rene guld” i relation til en ny løsning.

Efter workshoppen har vi fået ”suget” alle ”guldstumper” ud af referaterne. Herefter er der et bredere grundlag for at udarbejde en Aalund Rapport, der giver løsninger eller et solidt grundlag for en efterfølgende kreativ proces i virksomheden.

Rapporten præsenteres og drøftes på et personligt møde eller på TEAMs efter ønske.

-->

Share
Share
Tweet