Aalunds politik på Klima og Bæredygtighed 2021-2024
A. Overordnet tilgang
- Vi tager udgangspunkt i FNs 17 Verdensmål for Bæredygtighed.
- Vi har valgt i særlig grad at dyrke mål 12 ”Ansvarligt forbrug og produktion” og 13 ”Klimaindsats”.
- Vi bruger udtrykket ”Klima og Bæredygtighed” om vores politik på området.
B. Vores strukturerede tilgang
- På Klimaområdet vil vi koncentrere os om CO2 udledning, da de øvrige gasser i Green House Gasses ikke har relevans for os.
- På Bæredygtighed vil vi koncentrere os om Cirkulær økonomi (se definition nedenfor). Det drejer sig at holde materialer og produkter i et kredsløb af højest mulige værdi længst muligt. Modsat en lineær tankegang, hvor man har en værdikæde fra udvinding til skrot.
- Dels vil vi i vores markedsanalyser og rapporter inddrage de to emner ”klima og bæredygtig” som en del af vores ”klimaindsats” jævnfør FNs Verdensmål 13.
- Og dels vil i driften af vores virksomhed "Aalund Gruppen" arbejde med vores egne aktiviteters påvirkning af klima og bæredygtighed.
Dette sker efter tankegangen i begreberne Scope 1,2 og 3:
- Den direkte effekt af vores virke i Aalund på udledning og cirkulær økonomi.
- ”Upstreaming effekten” af vores virke i Aalund. Dvs. de indkøb og aktiviteter vi efterspørger hos vores leverandører – og den udledning og den bæredygtigheds-påvirkning, der kommer herfra.
- ”Downstreaming effekten” af vores ydelser i vores leverance til vores kunder og deres videre brug af det vi leverer til dem. Og den påvirkning vi således indirekte sætter i gang i næste led.
C. De aktivitetsområder, hvor vi skal søge at skabe forbedringer
1. Funktionsområder:
- Salg
- Produktion / service
- Indkøb
- Administration
2. Konkrete aktiviteter:
- Vores køb af varer og services til driften
- Bestand driftsmidler
- Opvarmning
- Elektricitet
- Energirelaterede aktiviteter
- Transport / distribution
- Salg
- Forretningsrejser
- Medarbejderes transport
- Lokaler
D. Omsætning af intentioner til en integreret del af vores virksomhed
Idégrundlaget
En virksomhed som Aalund, der arbejder med data indsamlet telefonisk eller elektronisk, og ofte leverer rapporter og rådgivning elektronisk har mindre indsatsområder og potentialer at arbejde med end fx jernindustrien. Men der er gode muligheder for forbedring i vores virksomhed, men også gennem vores arbejde med klima og bæredygtighed i vores rapporter.
Vi skal i vores iver på området ikke skabe barrierer for vores forretningsmæssige fremgang og ej heller gøre arbejdspladsen mindre attraktiv at være medarbejder i.
Vi kan ikke tilslutte os begrebet ”flyskam”, men vi er positive for at flyve mindre. Dette kan vi i dag vælge at gøre af to årsager. Kunderne og de potentielle kunder er blevet åbne for at bruge Teams-dialog efter Corona i stedet for et fysisk møde. Og Teams-værktøjet er blevet væsentligt udviklet i forhold til tidligere tiders online værktøjer.
Omvendt kræver visse kunder samt vores afdelinger langt væk, at der er rejseaktivitet – ellers mistes sammenhængskraften, vidensdeling samt innovation i betydelig grad.
Vi opfatter virksomhedernes, staternes og organisationers arbejde med Klima og Bæredygtighed som værende i en rivende udvikling. En dynamik der er i en smeltedigel drevet af de største virksomheder. Der er pt omtalt 15 måleværktøjer for en virksomheds fremdrift på området. Men der er ikke rigtig nogen anerkendt målemetode, som alle vil bruge som standard – og slet ikke noget brugbart for en virksomhed af vores type og størrelse.
Vi har derfor i første periode 2021-2024 valgt en pragmatisk fremgangsmåde for såvel styringen som målingen af vores nye indsatsområde Klima og Bæredygtighed.
Vi ønsker i videst mulige omfang at integrere vores klima- og bæredygtighedstiltag i virksomhedens drift ved at inddrage alle medarbejdere i arbejdet. Blandt andet som tema på kommende strategiseminarer.
E. Mål, strategi, planer og rapportering af fremdrift
- Målene skal bearbejdes på et årligt fælles Bæredygtighedsmøde.
- Strategien skal udarbejdes på det årlige Bæredygtighedsmøde.
- De rullende 3 års Klima og Bæredygtighedsplaner skal udarbejdes på Bæredygtighedsmødet.
- Rapportering af vores fremdrift vil dels bestå af nogle kvalitative beskrivelser og dels af nogle kvantitative beskrivelser. Opgjort per år, per medarbejder, per omsætningskrone og per kvm kontor.
- En sådan CSDR rapportering vil kunne bekræftes af selskabets revisor. Og vi tænker fremtidigt at medtage resultaterne i det officielle Årsregnskab plus på vores website.
Om en cirkulær økonomi
Væksten i verdensøkonomien og den voksende verdensbefolkning vil betyde en øget global efterspørgsel og en stigning i ressourceforbruget. Vores brug og smid væk kultur er ikke bæredygtig i det lange løb. Der er behov for nye løsninger, hvis vi skal sikre bæredygtighed i fremtiden. Det kræver en mere cirkulær tankegang i forhold til, hvordan vi fremstiller vores produkter og agerer som forbrugere.
Cirkulær økonomi er en måde både at sikre en bedre forvaltning af jordens ressourcer samtidig med at virksomhederne får nye økonomiske muligheder bl.a. ved at udvikle nye forretningsmodeller.
Cirkulær økonomi handler simpelthen om, at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald.
Med cirkulær økonomi åbnes mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb. Cirkulær økonomi er altså enten genanvendelse af materialer eller - endnu bedre - affaldsforebyggelse gennem produkter, der f.eks. kan repareres eller opgraderes. Det handler også om nytænkende forretningsmodeller, hvor forbrugeren kan returnere produktet til reparation eller opgradering. Eller man kan lease produkter i stedet for at sælge dem for at få mest ud af produkterne og deres ressourceforbrug.
Er du interesseret i at vide mere om verdensmålene, så klik HER