Kommunikations-/marketingstuderende søges

Vi søger kommunikations- / marketingstuderende fra CBS, KU, RUC eller lignende til at assistere med udvikling af vores research produkt.

Aalund leverer en række ydelser og produkter indenfor Communication Insight, til virksomheder og offentlige / nonprofit organisationer.
Vores kunder er alle top 1000 i Danmark, Norge og Sverige.

Vi er i gang med at videreudvikle et eksisterende produkt og i den forbindelse tager vi ”vores egen medicin”; nemlig at skabe en dyb markedsforståelse. Tilsat nogle innovationsprocesser skaber vi nye produktkoncepter.

Det er her, at du kommer ind i billedet.

  • Du er i det afsluttende år af din bachelor eller i gang med din kandidatuddannelse.
  • Du skal bidrage med interview af højtplacerede kommunikationschefer hos kunder/ikke-kunder.
  • Du skal lave referater + komme med forslag/ideer til vores produktudvikling.
  • Du vil deltage i vores videreudvikling af produktet.
  • Du skal kunne arbejde i snit 6-10 timer per uge. (Timerne kan fordeles på 14-dages perioder og vil tage hensyn til eksamen o.l.)
  • Du får en høj timeløn + 12½% feriepenge – projektperiode 12-24 mdr.
  • Du får noget interessant til dit CV.
  • Der vil være en løbende uformel dialog om projektfremdriften med vore direktør Isabella Kjeldsen, og en månedsvis rapportering af resultater/løsninger fra din side.

    Det er et studiejob, der vil give dig +point på dit CV, da vi er kendte hos mange af de største virksomheder. Men lige så vigtigt er, at du vil få en erfaring, som du vil kunne bruge i mange år i alle typer job.

    Send en ansøgning på max. en A4 side direkte til Head of Consulting John Aalund på john@aalund.com.
    Du vil få et svar indenfor 10 dage og det videre forløb vil være en personlig dialog med os i Toldbodgade, København.